Rød tråd igennem DDS Sjølund Gruppes aktiviteter, metoder og værdier
Oplevelser:
Vi bygger vores program på små og store oplevelser. Man kommer på flere ture, jo ældre man bliver. Spejderne oplever et sammenhold, idet vi starter og slutter året sammen. Derudover tager vi på gruppetur sammen og holder diverse fællesmøder. Oplevelser generelt, opleves som en meget vigtig metode.
Patruljeliv:
Mikro: ingen PL (leder er PL) men særlige opgaver går på skift blandt mikroerne i arbejdsgrupper på 4 – 5 deltagere.
Minier arbejder gerne i patruljer (kuld) på 4 – 6 spejdere men har ingen fast PL og de arbejder kun alene på større løb.
Junior er inddelt i patruljer og arbejder med stjernetid ( spejderne alene) og PL – rollen kan gå på skift i patruljer på 4 – 6 spejdere. Junior tager også på kursus.
Trop har en PL der modtager og koordinerer i patruljen på 4 – 6 medlemmer der arbejder selvstændigt. PL jobbet går på skift. Der tages individuelle hensyn men patruljen øver sig på at arbejde selvstændigt med planlægning, udførelse og evaluering.
Klan arbejder i sjak på 3 og har en KL der koordinerer klanens arbejde.
Lederne arbejder også i en patrulje, hvori alle ledere indgår.
Værdier:
Gruppens ledere tilstræber at arbejde anerkendende og med fokus på at lære spejderne det samme. Kammeratskab er vigtigt for os og vi arbejder udfra KAFSU som vigtige bærende værdier; kammeratskab, ansvar, friluftsliv, sjov, udvikling. Vi er alle forskellige og der skal være plads til os alle.
Fælles liv:
Et bærende element i spejderarbejdet er den gode og mindeværdige oplevelse som opnås ved engagement og aktiv deltagelse. Vores gruppe har følgende faste aktiviteter:
- ·Fælles start på året
- ·Grupperådsmøde og tænkedag
- ·Fastelavn
- ·Gruppetur
- ·Sct. Georgsdag
- ·Fælles sommerafslutning
- ·Fælles start efter ferie
- ·Oprykning
- ·Fælles juleafslutning
- ·Et månedligt fællesmøde
- ·tværkorpslige arrangementer
- ·kollektive uger for junior og trop
Derudover har gruppen et blad ”Koks” som udkommer 6 gange årligt.
Aktiviteter og færdigheder:
Alle aktiviteter i gruppen skal være aldersvarende. De emner vi til eksempel arbejder med, er: Kniv, sav, økse, madlavning, lejrliv, natur, førstehjælp, pioner, orientering, klar dig selv, søaktiviteter. Aktiviteter foregår som udgangspunkt udenfor. Spejdere og forældre informeres om program i Koks. Seniorer og ledere behøver ikke at bære mærker.
Kniv:
Mikroer bærer ikke kniv.
Minier og ældre grene kan tage knivbevis og kan derefter have ansvar for at bære kniv.
Sav:
Mikroer bruger ikke sav.
Minier og grenene derefter kan tage savbevis. Trop og senior hjælper til med at vedligeholde og reparere.
Økse:
Mikroer og minier bruger ikke økse.
Junior og grenene derefter kan tage øksebevis. Trop og senior hjælper til med at vedligeholde og reparere.
Madlavning:
Mikroer og minier hjælper med at lave mad.
Junior laver selv mad med ledervejledning.
Trop og senior laver selv mad.
Lejrliv:
Mikroer bor fortrinsvis i hytte og deres lejrliv består af at lære at holde styr på deres egne ting.
Minier sover i telt om sommeren og laver mad over bål sammen med leder samt vedligeholder telt og kasse med grej i samarbejde med leder.
Junior kan sove i telt og i shelter fra påske til efterårsferie og pakker telt og kasse sammen med ledere.
Trop og senior kan sove ude og alene året rundt og kan lave mad på alle måder. Trop og senior holder selv styr på telte og kasser. Ledere sørger for at sende til reparation og indkøbe nyt.
Natur:
Mikroer kan færdes i natur sammen med leder og lærer at passe på naturen og tage affald med hjem. De øver sig i at kende forskellige træer.
Minier lærer at passe på naturen og kender til forskellige træsorter.
Junior og grene derefter kan kende træsorter. De kan også kende og anvende spiselige planter. Junior kender almindelige dyrespor. De lærer også at passe på naturen og undgå skrald.
Førstehjælp:
Mikroer: kontakte en voksen, kende mindre skader, kende til 112, sætte plaster på, binde armslynge, afkøle skoldede steder. (ny: hjælp hvis nogen kommer til skade eller kontakt en voksen)
Minier: mikro + alarmere, stabilt sideleje, psykisk førstehjælp for begyndere. (ny: kontakt en voksen, små rifter, alarm, næseblod, insektstik)
Junior: de 4 hovedpunkter, vabler, forbrændinger, småskader. (ny: kontakt en voksen, små rifter, førstehjælpens 4 hovedpunkter, næseblod, insektstik, vabler, forbrænding, splinter, skovflåter)
Trop: større blødninger, åbne brud. (ny: vær beredt og velorienteret, førstehjælpens 4 hovedpunkter, aflåst sideleje, rifter, næseblod, insektstik, vabler, forbrænding, splinter, flåter)
Klan: førstehjælpskursus som genopfriskes jævnligt.
Pioner:
Mikro kan binde småknob.
Mini kan bygge en A-buk og kender til kryds og vinkelbesnøringer og råbånds og flagknob og deres formål.
Junior kan forskellige besnøringer og kan anlægge mindre lejrarbejder som f.eks. patruljekøkkenbord og kender knob og hvad de kan bruges til.
Trop har kendskab til sikkerhedsregler og kan bygge større pionerarbejder. Kender til knob og besnøringer og deres formål.
Klan arbejder med kulsøpionering.
Orientering:
Mikro kender til de 4 verdenshjørner og ved at solen står i syd kl. 12.
Mini kender verdenshjørner og kender lidt til kort og kompas.
Junior kender til kort og kompas og verdenshjørner.
Trop deltager i orienteringsløb på flere niveauer og kan også bruge gps.
Klar dig selv:
Mikroer klarer sig sammen med større børn og voksne. (klokken, binde sko, trafik, m.m.)
Mini kender til sikkerhed i trafikken og kan pakke egen rygsæk.
Junior kan tage bussen og klare sig i grupper i trafikken.
Trop kan klare sig selv og deltage i planlægningningen af ture og møder.
Klan planlægger og udfører selv.
Baderegler:
Mikro, mini og junior går på stranden og kender til badesikkerhed og bader sammen med voksne i små overskuelige grupper, hvor der tælles konstant.
Trop færdes i vandet i selskab med en voksen og følger de generelle sikkerhedsregler.
Learning by doing:
Mikro: Leder hjælper mikro.
Mini: leder hjælper delvis, men prøver at lade mini lære og hjælpe hinanden.
Junior: Ledere er der til at lære nyt, støtte og ellers arbejder junior ind imellem alene.
Trop: Søger selv info – spørger leder ved støtte.
Klan: kan selv og laver sidemandsoplæring.
Friluftsliv:
Bruger naturen mest muligt. Lader sig ikke begrænse af vejret. Alle spejdere lærer om regler i naturen. Friluftsliv ses som en meget vigtig metode.
Medbestemmelse og ansvarlighed:
Mikro arbejder sædvanligt efter et af lederne fastlagt program men giver selv udtryk for ønsker til dette og inddrages også i planlægningen af ture.
Mini får planlagte opgaver men kan selv sætte deres eget præg på dem også.
Junior bestemmer selv i stjernetiden i begrænsede perioder og deltager derudover i planlægningen af årets møder og ture.
Trop kan selv planlægge og udføre og inddrages i alt vedr.: troppen.
Klanen er totalt selvbestemmende men underlagt almindelige grupperegler og god moral og etik!
Samfundsliv:
Vi lægger vægt på et godt og aktivt forældresamarbejde og dermed også en god og aktiv bestyrelse der understøtter ledelse og tager ansvar i gruppen. Vi søger aktivt tilskud hos mange forskellige, deriblandt Sct. Georgsgilder og kommune. Vi går ind for synlighed på alle kanter og tager initiativ til nye måder at vise os selv frem på. Vi arbejder tæt sammen med andre grupper i vores nærområde samt Sct. Georgsgilderne. Derudover har vi en vision om altid at arbejde med det internationale.
Voksenkontakt:
Mikroer har altid en voksen med til alle aktiviteter.
Minier er altid i kontakt med en voksen, men deltager i løb alene og kan udføre aktiviteter selv.
Junior har stjernetid hvor de selv planlægger og udfører korte forløb uden voksen indblanding. Resten af tiden arbejder de med voksen støtte.
Trop kan selv planlægge og afholde forløb og arbejder selvstændigt men med voksen kontakt på tropsmøder, weekends og ture.
Klanen arbejder selvstændigt.
Lederrolle:
I lederrollen i alle grene skal man være klar til udfordringer. Man er sine handlinger og skal huske at være det gode eksempel. Det handler for lederne om at medvirke til at give børnene gode oplevelser, både i form af trygge og udfordrende oplevelser. Lederrollen giver personlig udvikling og lederne skal være aktive og opsøgende i forhold til nye ideer og i forhold til spejdere og forældre.
Nye planer:
Spejder/forældreturen som en form for familiespejd med ledere i begrænset omfang – 2 gange i år? Formål: kontakt, friluftsliv, oplevelser, kretivitet og synlighed.
En spejder dag for mini, junior og trop med fokus på spejder færdigheder som tovværk, ildfluer, osv (de skal selv være med at ønske men noget bestemmer vi)